Om Peytz Mail

Peytz Mail - én samlet mailplatform til dine nyhedsbreve og e-mail marketing.

Peytz Mail er en dansk platform til masseudsendelser af e-mails som nyhedsbreve og markedsføring - systemer som der findes både danske og udenlandske konkurrenter til, og som er udbredt hos stort set alle virksomheder og organisationer, der kommunikerer og markedsfører sig via internettet.

 

Vores kunder er typisk store virksomheder med en overvægt af organisationer, handels- og industrivirksomheder og danske medier. Vi udsender således millioner af mails hver eneste dag for hundredevis af kunder som 3F, Politiken, DR, DCC Energi (Shell i Danmark), Experimentarium og Forbrugerrådet. Udover system og teknik leverer vi rådgivning og operationel støtte til vores kunder efter nærmere aftaler.

 

Peytz Mail var tidligere søsterselskab til Peytz –part of iO, men blev allerede i januar 2020 udskilt i et selvstændigt selskab med Rasmus Geckler som direktør og Christian Peytz som bestyrelsesformand. Det skete for at sætte fokus på at udvikle både produktet og virksomheden som SaaS forretning. Peytz Mail og Peytz vil også i fremtiden arbejde tæt sammen, selvom selskaberne har fået forskellige ejere. 

 

Peytz Mail har kontorer København NV og Århus.