Få inspiration og gode råd til dine nyhedsbreve

Hvad er en Customer Data Platform? Få overblik over CDP her

Skrevet af Emilie Gildberg Bangsgaard | 06-10-22 08:45
En Customer Data Platform er et dataværktøj, som indsamler og opbevarer data om kunder og leads på tværs af kanaler og platforme – så alt dit data er samlet ét sted og lettere at bringe i spil til at nå forretningsmæssige mål. Bliv klogere på, hvad en CDP er her.
 
Hvad gør en CDP?
  • En CDP integrerer og indsamler profildata i realtid på tværs af ALLE platforme og systemer, så du får et komplet og struktureret overblik over dine data i én samlet platform.

  • En CDP taler sammen med dine andre systemer og opbygger unikke profiler om dine kunder og leads i realtid med data fra kilder som CRM, CMS, shops, nyhedsbreve, hjemmesider, e-mails, sociale medier, offline events og meget andet.

  • En CDP gør dine data operationelle i dagligdagen, så du kan bringe dem i spil til at nå forretningsmæssige mål på tværs af kanaler. Information fra dit e-mail marketing system kan eksempelvis gøre dig i stand til at kommunikere 1:1 med dine brugere på websitet, så din kommunikation bliver målrettet den enkelte bruger.
Hvem har gavn af en CDP? 
  • Alle virksomheder og medarbejdere, der har brug for at vide noget om en kunde eller en potentiel kunde, har gavn af en CDP.

  • CDP’en gemmer nemlig profildata på en struktureret måde, som gør dataen yderst tilgængelig og anvendelig for alle i din virksomhed.

  • Så udover marketingafdelingen, vil eksempelvis din salgs- eller supportafdeling sikkert være taknemmelig for at have et komplet overblik over en bestemt kundes data.
Hvad er forskellen på en CDP og en CRM? 

At forene kundedata på tværs af platforme lyder måske velkendt, hvis du er vant til at arbejde i et CRM-system (Customer Relationship Management). Men der er en væsentligt forskel på de to systemer.

  • Med en CDP får du en mere omfattende indsigt i dine kunder og leads, end du gør med CRM.

  • En CDP er designet til at indsamle offline- og online-data fra alle kilder, så du får et helhedsorienteret indblik i dine kunder og leads adfærd – både historisk og i realtid. Alt dette bliver integreret i CDP'en, så du kan sende målrettet markedsføring til kunder og leads, på de helt rette tidspunkter i kunderejsen.

  • CRM giver ikke et så omfattende inblik i kunder og leads som en CDP, men gemmer kun informationer om dine kunder, når de interagerer direkte med din forretning.

  • En anden afgørende forskel er den regelmotor, der ligger i en CDP. Ved at opsætte regler kan eksterne systemer opdateres, når for eksempel en profil flytter sig fra et segment til et andet. Det er enormt brugbart, eksempelvis til at opdatere live i et e-mail marketing-system, så din profil automatisk kan indgå i et nyt mail-flow.