Ændrede medievaner, et stigende digitalt forbrug og ikke mindst højere priser på papir, tryk og distribution får flere organisationer og fagblade til at sadle om. Pengene flyttes fra tryk og fysisk levering til digital distribution og digital produktion.
Vi har hjulpet flere organisationer og fagforeninger med at digitalisere traditionelle mediekanaler. Læs, hvordan nyhedsbreve kan indgå i jeres digitale strategi.
Den traditionelle mediebranche har i årtier mistet abonnenter på de trykte aviser. Som en reaktion på den udvikling har vi set en sand opblomstring af nyhedsbrevstilbud. Hos internationale medier som Financial Times og Washington Post finder du et væld af muligheder. Herhjemme er udvalget af niche-nyhedsbreve hos mediehuse som fx Politiken, Jyllands-Posten og Information også eksploderet.
For tiden oplever vi samme tendens – blandt især fagforeninger – der ser potentiale i at bringe traditionsrige printmagasiner digitalt til live – i større eller mindre grad via nyhedsbreve. Se blot på gennemgribende ændringer hos vores kunder 3F og FOA.
Der ligger en stribe fordele for enden af transformationen, der bør få jer til at overveje at omlægge fysiske medier til digitale:
En mere digital tilstedeværelse giver jer også flere muligheder, når det kommer til annoncering. I et fysisk magasin er I begrænset af sideantal. I en digital kontekst har I mulighed for at udvide jeres inventory ved at segmentere. I behøver fx ikke at vise samtlige jobannoncer til alle, men kan målrette en håndfuld annoncer til bestemte grupper.
Et trykt magasin skal transformeres med omtanke. Det er ikke vores anbefaling, at I blot tager det gamle format og 1:1 lader det leve videre som en PDF eller en digital avis – eksempelvis via Issuu – i indbakken.
Her – i indbakken – kan I tease for indhold og linke modtageren videre til en hjemmeside. En anden mulighed er at gentænke selve præsentationen af jeres indhold. Der er for eksempel intet til hinder for, at gamle elementer fra magasinet lever videre som enkeltstående niche-nyhedsbreve. Jeres forperson eller andre ledere kunne få deres eget “medie”. Alternativt kan I knopskyde nyhedsbreve, der henvender sig til forskellige aldersgrupper eller interessefællesskaber i medlemsdatabasen.
Opsummerende kan man sige, at I får frigivet ressourcer til nye og spændende formater, som kan skabe en stærkere relation med jeres kernepublikum.
Men omstillingen har også nogle uundgåelige udfordringer. Det kræver omstillingsparathed hos samtlige involverede, for der er mange vaner og strukturer bundet op omkring de fysiske medier. Nye medier kan betyde nye roller, nye deadlines og helt nye opgaver.
I en digital dagligdag skal I også til at arbejde professionelt og struktureret med indsamling, validering og opbevaring af mange brugeres data og samtykker.
Den sidste del har vi stor erfaring med. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis I leder efter knowhow og inspiration til, hvordan I kan bruge nyhedsbreve i jeres digitale omstilling.