Få inspiration og gode råd til dine nyhedsbreve

Otte tips til dine mails i julen

Skrevet af Emilie Gildberg Bangsgaard | 24-10-24 10:20

Når december måned banker på døren, er det en gylden mulighed for at skabe ekstra engagement og få mest muligt ud af dine nyhedsbreve. Selvom din organisation ikke er involveret i Black Friday, Cyber Monday eller andre af sæsonens store e-handelsdage, kan du stadig udnytte den festlige sæson til at styrke relationen til din målgruppe. 

Læs videre og få vores bedste råd til at optimere dine e-mails og nyhedsbreve i den søde juletid. 

Klassiske julekoncepter

Julekalendere – eller en lavfrekvent adventskalender – er velkendte koncepter, der effektivt skaber engagement. Brug konkurrencer, eksklusivt indhold eller attraktive præmier til at tiltrække modtagere. Indholdet kan sagtens bære at være mere uformelt og underholdende end det, du normalt præsenterer i dine nyhedsbreve. Send daglige eller ugentlige e-mails hele december med fun facts, eksklusive rabatter, spændende tilbud, quizzer, medarbejdernes juletips, medarbejderintroduktioner og præmier. Mulighederne er mange – kun fantasien sætter grænser.

Julekort

Er du på julekort med dine kontakter og forretningsforbindelser? Er du på julekort med dine nyhedsbrevsmodtagere? Sandsynligheden er størst for det første, men hvorfor skal du ikke også være på julekort med dine nyhedsbrevsmodtagere? Det er en god mulighed for at skabe en mere personlig oplevelse.

Konkurrencer

Konkurrencer og gamification skaber altid opmærksomhed og tiltrækker nye abonnenter til dit nyhedsbrev. Du kan vælge en enkel løsning, hvor du dagligt trækker lod om en præmie blandt dine modtagere i december, eller du kan bruge en gamification-software, der har en masse forskellige muligheder. Begge tilgange kan være effektive; dit valg afhænger af dine ressourcer og din målgruppe.

Gør noget andet, end det du plejer

Lad dine højtidsmails skille sig ud fra dine øvrige nyhedsbreve – både hvad angår indhold og design – eller begge dele. Spræl lidt med gode budskaber om din organisation og jeres aktiviteter. Vi kan se, at det betyder noget, når det virker mere personligt og anderledes end dit normale autogenererede nyhedsbrev (og ikke et ondt ord om det autogenererede, for det har stadigvæk en berettigelse og en værdi). 

Hold det enkelt

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag daglige tilbud, viden, rabatter, sjove fakta, podcasts, webinarer eller eksklusive artikler i december.

Skab varig værdi

Husk, at du skal sikre dig varig værdi af din juleaktivitet. Sørg for at indsamle permission til markedsføring, tilmeldinger til dit nyhedsbrev og relevante data, der gavner både dig og dine modtagere.

Tænk i krydspromovering

Jo flere “kroge”, du kan få i dine modtagere, jo bedre. Brug dine julemails til at lede opmærksomheden mod dine andre kanaler – podcast, app, hjemmeside og sociale medier. Lad omvendt disse kanaler promovere nyhedsbrevet for at tiltrække nye abonnenter. Når du binder kanalerne sammen, skaber du helhed, styrker relationen og får mere ud af hver indsats.

Tiden stopper ikke

Generelt vil vi opfordre dig til at holde fri, når du holder fri. Men i december lukker mange arbejdscomputeren og forsøger at holde nallerne fra indbakken. Det fører alt andet lige til færre emails i omløb. Det kan du overveje at udnytte til din fordel. Til at få planlagte og tidsindstillede budskaber øverst i indbakkerne. Opstår der vigtige nyheder, mens hovedparten af kontoret er på ferie, bør I også have gjort jer nogle tanker om at få dem formidlet, mens de er aktuelle, så I ikke fremstår bedagede, når hverdagen melder sig.

Det behøver ikke give (ekstra) julestress

Der er et væld af muligheder, og listen er langtfra udtømmende. Hvis det føles overvældende, så husk, at du ikke behøver at ty til komplicerede koncepter for at tilføre lidt julemagi til dine modtageres indbakker. Lidt kan også gøre det.

Det bedste er, at du ikke nødvendigvis behøver at lave nyt, genialt, manuelt arbejde 24 dage i streg. Du skal bare bruge et system (som fx Peytz Mail 😉), der gør det meste af arbejdet for dig, hvor du kan automatisere det meste af processen og forberede dine mails på forhånd.