Syv tips til dine mails i julen

Højtid er lig med opmærksomhed – også i indbakken

Når december måned banker på døren, er det en gylden mulighed for at skabe ekstra engagement og få mest muligt ud af dine nyhedsbreve. Selvom din organisation ikke er involveret i Black Friday, Cyber Monday eller andre af sæsonens store e-handelsdage, kan du stadig udnytte den festlige sæson til at styrke relationen til din målgruppe. 

Læs videre og få vores bedste råd til at optimere dine e-mails og nyhedsbreve i den søde juletid. 

Klassiske julekoncepter

Julekalendere – eller en lavfrekvent adventskalender – er velkendte koncepter, der effektivt skaber engagement. Brug konkurrencer, eksklusivt indhold eller attraktive præmier til at tiltrække modtagere. Indholdet kan sagtens bære at være mere uformelt og underholdende end det, du normalt præsenterer i dine nyhedsbreve. Send daglige eller ugentlige e-mails hele december med fun facts, eksklusive rabatter, spændende tilbud, quizzer, medarbejdernes juletips, medarbejderintroduktioner og præmier. Mulighederne er mange – kun fantasien sætter grænser.

Julekort

 Er du på julekort med dine kontakter og forretningsforbindelser? Er du på julekort med dine nyhedsbrevsmodtagere? Sandsynligheden er størst for det første, men hvorfor skal du ikke også være på julekort med dine nyhedsbrevsmodtagere? Det er en god mulighed for at skabe en mere personlig oplevelse.

Konkurrencer

Konkurrencer og gamification skaber altid opmærksomhed og tiltrækker nye abonnenter til dit nyhedsbrev. Du kan vælge en enkel løsning, hvor du dagligt trækker lod om en præmie blandt dine modtagere i december, eller du kan bruge en gamification-software, der har en masse forskellige muligheder. Begge tilgange kan være effektive; dit valg afhænger af dine ressourcer og din målgruppe.

Udnyt alle dine platforme

Brug din hjemmeside og andre digitale kanaler til at tiltrække nye nyhedsbrevsmodtagere. Lad dit eksisterende nyhedsbrev fremhæve andre dele af dit site og hjælpe med at opbygge nye lister indenfor nye områder. Sørg for at føre din nyhedsbrevsmodtagere over til din podcast eller videoer på dit site, samt til dine LinkedIn- og Facebook-side – og omvendt. Jo flere “kroge”, du kan få i dine modtagere, jo bedre.

Gør noget andet, end det du plejer

Lad dine højtidsmails skille sig ud fra dine øvrige nyhedsbreve – både hvad angår indhold og design – eller begge dele. Spræl lidt med gode budskaber om din organisation og jeres aktiviteter. Vi kan se, at det betyder noget, når det virker mere personligt og anderledes end dit normale autogenererede nyhedsbrev (og ikke et ondt ord om det autogenererede, for det har stadigvæk en berettigelse og en værdi). 

Hold det enkelt

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag daglige tilbud, viden, rabatter, sjove fakta, podcasts, webinarer eller eksklusive artikler i december.

Skab varig værdi

Husk, at du skal sikre dig varig værdi af din juleaktivitet. Sørg for at indsamle permission til markedsføring, tilmeldinger til dit nyhedsbrev og relevante data, der gavner både dig og dine modtagere.

Det behøver ikke give (ekstra) julestress

Der er et væld af muligheder, og listen er langtfra udtømmende. Hvis det føles overvældende, så husk, at du ikke behøver at ty til komplicerede koncepter for at tilføre lidt julemagi til dine modtageres indbakker. Lidt kan også gøre det.

Det bedste er, at du ikke nødvendigvis behøver at lave nyt, genialt, manuelt arbejde 24 dage i streg. Du skal bare bruge et system (som fx Peytz Mail 😉), der gør det meste af arbejdet for dig, hvor du kan automatisere det meste af processen og forberede dine mails på forhånd.

(Opdateret 25. oktober 2024)

Publiceret 24. oktober 2024