Bliv en del af Peytz Mail

Gør karriere hos en af Danmarks førende mailudbydere

Hos Peytz Mail er vi specialister i løsninger inden for mails, nyhedsbreve og mail-sikkerhed. Vil du være med til at lede nogle af Danmarks mest spændende mailprojekter, hvor kravene til nye løsninger bliver styret ud fra brugernes og kundernes reelle behov? Så har du med et job hos Peytz Mail mulighed for at slutte dig til et hold af dedikerede specialister og sammen med resten af holdet være med til at sikre, at vi løser vores kunders udfordringer.

 

Se vores ledige stillinger nedenfor. 

Praktik

Business Development Intern
Placering: Aarhus, Danmark

Vi er i rivende udvikling, og vi har store planer for din og vores fremtid. Derfor søger vi en talentfuld og ambitiøs trainee med kompetencer og interesse for digitalt salg, markedsføring og service. Afhængig af studie og praktikforhold søger vi kandidater til forløb på 3-9 måneder med mulighed for fastansættelse efter endt forløb.

I Peytz Mail ønsker vi at åbne omverdenens øjne for de ofte undervurderede potentialer og fortræffeligheder, som e-mail - en af de allermest omkostningseffektive markedsførings- og kommunikationskanaler - står for.

Om jobbet
Du skal udvikle, bearbejde og kvalificere leads og derigennem bidrage til at drive nysalg og skabe forretning til gavn for vores kunder og Peytz Mail. Dit arbejde og dine input vil være vigtige bidrag i udviklingen af vores produkter og ydelser og dermed til vores fortsatte vækstrejse.

Du vil indgå i et team omkring Peytz Mail, som favner produktet, produktudviklingen, salg og markedsføring, og som arbejder målrettet på at skabe resultater, der skal føre til en jævn, høj tilgang af nye kunder.

Jobbet giver dig muligheder for naturlige videre skridt i din karrierevej med muligheder indenfor produktudvikling, salg, markedsføring, rådgivning og customer success management.

Du vil langt hen ad vejen have frihed til at strukturere og planlægge dine arbejdsdage, hvor størstedelen af din tid vil gå med at identificere og kvalificere leads, udarbejde pitches, planlægge og evaluere kampagner samt at indgå i den indledende dialog med relevante leads. Du vil have base på vores kontor i Århus.

Om dig
Du er nyuddannet eller under uddannelse og ser en fremtidig karriere indenfor salg og marketing.
Du er struktureret med et stærkt drive, en god attitude og et engagement, der smitter.
Du eksekverer præcist og til tiden.
Du er overbevisende og omhyggelig af natur, og du har det godt med direkte dialog på telefon, præsentationer og på møder fysisk og online.
Du har interesse og flair for tal og den digitale verden.
Du kommunikerer formfuldendt i skrift og tale.
Det er et ekstra plus, hvis du har kendskab til markedsføring og e-mail.

Ansøgning og tiltrædelse
Vi ruller løbende nye kandidater ind, og derfor behandler vi ansøgninger løbende. Varigheden af forløbet afhænger af dit studie og dine forhold. Send motiveret ansøgning og CV til info@peytzmail.dk.

Har du spørgsmål til stillingen så ring eller skriv til Rasmus Geckler på +45 6177 7379 eller rg@peytzmail.dk.

Studiejob

Business Development Representative 

 

Placering: Aarhus, Danmark

 

Vi er i rivende udvikling, og vi har store planer for din og vores fremtid. Derfor søger vi en talentfuld og ambitiøs person, med kompetencer og interesse for digital markedsføring, salg og service.

 

I Peytz Mail ønsker vi at åbne omverdenens øjne for de ofte undervurderede potentialer og fortræffeligheder, som e-mail - en af de allermest omkostningseffektive markedsførings- og kommunikationskanaler - står for. 

 

Om jobbet

Du skal udvikle, bearbejde og kvalificere leads og derigennem være en vigtig brik i at drive nysalg og skabe forretning til gavn for vores kunder og Peytz Mail. Dine erfaringer og input vil gøre, at du er med til at definere vores produkter og ydelser og derigennem bidrage aktivt til udviklingen af vores forretning.

 

Du vil indgå i et team omkring Peytz Mail, som favner produktet, produktudviklingen, salg og markedsføring, og som arbejder målrettet på at skabe resultater, der skal føre til en jævn, høj tilgang af nye kunder. Jobbet giver dig muligheder for naturlige videre skridt i din karrierevej med muligheder indenfor produktudvikling, salg, markedsføring, rådgivning og customer success management.

 

Du vil langt hen ad vejen have frihed til at strukturere og planlægge dine arbejdsdage, hvor størstedelen af din tid vil gå med at identificere og kvalificere leads, udarbejde pitches, planlægge og evaluere kampagner og indgå i den indledende dialog med relevante leads. 

 

Stillingen er deltid og som udgangspunkt fordelt på to hele, faste dage om ugen på vores kontor i Århus. I perioder kan der være behov for både flere og færre timer - men dit studie vil selvfølgelig have første prioritet.

 

Om dig

  • Du er på de sidste år af dit studie og ser din fremtid indenfor salg, markedsføring eller analyse.
  • Du er struktureret med et stærkt drive, en god attitude og et engagement, der smitter.
  • Du er overbevisende og omhyggelig af natur, og du har det godt med direkte dialog på telefon, præsentationer og på møder fysisk og online.
  • Du har interesse og flair for tal og den digitale verden.
  • Du kommunikerer formfuldendt i skrift og tale.
  • Det er et ekstra plus, hvis du har praktisk erfaring med markedsføring, CRM, CMS eller e-mail.

 

Ansøgning og tiltrædelse

Tiltrædelse er hurtigst muligt, når den rette kandidat er fundet. Derfor behandler vi ansøgninger løbende.Send motiveret ansøgning og CV til info@peytzmail.dk.

Har du spørgsmål til stillingen så ring eller skriv til Rasmus Geckler på +45 6177 7379 eller rg@peytzmail.dk.