Trainee- eller praktikforløb hos Peytz Mail

I et trainee- eller praktikforløb hos Peytz Mail får du mulighed for at udvikle dine færdigheder og bruge dine kompetencer i praksis.

Lokation: Aarhus eller København
Deltid eller fuldtid

I et trainee- eller praktikforløb hos Peytz Mail får du mulighed for at udvikle dine færdigheder og bruge dine kompetencer i praksis. Du bliver en del af vores afdeling i Aarhus eller København, og du kommer til at arbejde på projekter sammen med erfarne kollegaer. Forløbet giver dig viden og læring, som du kan bruge i din videre karriere fx inden for områderne customer success, rådgivning, udvikling eller salg. 

Et trainee- eller praktikforløb hos Peytz Mail er for dig, der:

  • vil afprøve din viden og færdigheder i praksis.
  • vil dygtiggøre dig indenfor dit felt og få dybdegående viden inden for områder som customer success, service, CRM, kundehåndtering, salg, support, udvikling eller marketing.
  • har lyst til at blive klogere på de strategiske muligheder og teknikken bag e-mails og nyhedsbreve.
  • har interesse og flair for IT-systemer og den digitale verden.
  • har mod på at lære nye systemer at kende.
  • er struktureret og kommunikerer tydeligt.
  • vil være en del af en virksomhed med dedikerede kollegaer og fagligt dygtige specialister. 

Afhængig af dine interesseområder, kompetencer og ambitioner finder vi sammen ud af, hvilke konkrete arbejdsopgaver, du skal sidde med, og hvordan vi bedst bringer dine kompetencer i spil.

Dine trainee- og praktikmuligheder

Afhængig af eventuelle krav eller ønsker til din praktik eller dit trainee-forløb, afklarer vi sammen, hvordan dit forløb skal se ud. Det kan fx være en af følgende konstellationer: 

  • Et praktikforløb som del af et uddannelsesforløb (f.eks. fra DMJX, universitetet – typisk 3-5 måneder).
  • Et praktikforløb som del af en ledighedsperiode (f.eks. ITU-student, praktik i dagpengeforløb – typisk 4-8 uger).
  • En 3 måneders projektansættelse
  • En 6 måneders projektansættelse
  • En løntilskudsansættelse

Hvis begge parter bliver glade for samarbejdet, vil der være mulighed for fastansættelse eller studiejob hos Peytz Mail efterfølgende.

Opstart og varighed af forløbet afhænger af dine forhold.

Vi tilbyder

Et trainee- eller praktikforløb i et mindre – men ambitiøst – team, hvor der er højt til loftet, en uformel tone og hjælp at hente, når der opstår udfordringer. Du vil i høj grad have mulighed for at arbejde hjemmefra og have en fleksibel arbejdstid, når du er faldet til rette. Du vil få base på vores kontor i enten København eller Aarhus, alt efter hvad du foretrækker. Du får arbejdscomputer, frokostordning og flere årlige sociale arrangementer. 

Lidt om os

Peytz Mail er et nyhedsbrevssystem, som sender e-mails og nyhedsbreve for mere end 200 virksomheder hver dag. Vores kunder er primært større danske medier, offentlige institutioner og medlemsforeninger. Du vil indgå i en virksomhed, som favner produktet, produktudviklingen, salg og markedsføring og som arbejder målrettet på hver dag at skabe resultater og værdi for vores kunder gennem e-mails og nyhedsbreve. 

Kontakt

Du ansøger ved at udfylde formularen nedenfor. Vi tager løbende nye kandidater ind og behandler ansøgninger løbende. Du skal ikke sende følsomme oplysninger, medmindre du har særlige skånebehov, eller der er tale om helbredsoplysninger eller andre oplysninger, som, du mener, er relevant for os at blive informeret om.

Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Leder af Customer Success Emilie Henriette Rasmussen på 20805055 eller ehr@peytzmail.dk.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende.
 

De data, du afgiver i formularen, opbevarer og behandler vi sikkert. Du kan læse mere i vores politik for behandling af persondata i forbindelse med rekruttering her.

Ansøg her