Nogle nyhedsbreve bliver påvirket af nye EU-regler

      AI-forordningen tvinger især medier og journalister til at markere AI-tekst og billeder tydeligt i nyhedsbreve.

      Kontakt

      Peytz Mail

      +45 70 60 48 38 /

      EU-forordningen om kunstig intelligens træder i kraft 2. august. De varslede regler vedrører også produktionen af nyhedsbreve.

      Men skal vi gå i panik eller tage reglerne afslappet?

      Vores korte svar er: Tag det roligt. Men brug anledningen til internt at diskutere jeres brug af AI og skab gennemsigtighed om brugen.

      HVAFFOR EN FISK?

      EU er på vej med verdens første forsøg på at lave rammer og regler for vores brug af kunstig intelligens: Forordningen om kunstig intelligens. Det er en omfattende og højtravende sag.

      Den skal fx hindre, at kunstig intelligens bliver brugt til at manipulere demokratiske valg og processer.

      Men helt overordnet er formålet at forbrugere skal vide, om de interagerer med et AI-system eller kigger på indhold, der er skabt af AI. Fx nyhedsbreve.

      I Danmark er det Digitaliseringsstyrelsens og Datatilsynets opgave at håndhæve og rådgive om forordningen. Du kan holde dig opdateret her.

      TYDELIGE ANGIVELSER
      Nyhedsbreve falder i forordningens mindre alvorlige risiko-kategorier. Derfor slipper vi for meget rigide og bureaukratiske processer.

      Fokus er i stedet på transparens, og du skal reelt kun være obs på to ting:

      Mærkning af AI-billeder og -videoer
      Bruger du AI-værktøjer til at generere billeder eller videoer, der udgør en såkaldt "deepfake" – altså indhold, som minder så meget om virkeligheden, at modtageren kan tro, det er ægte personer eller rigtige hændelser? Så skal det markeres tydeligt med f.eks. "AI-genereret indhold". Laver du derimod bare sjove illustrationer eller billeder, der tydeligt er kunstige, er der ikke krav om en synlig mærkning.

      Mærkning af AI-tekst
      Hvis du indsætter uredigeret AI-tekst eller automatisk lader AI-agenter indsætte tekst i nyhedsbrevene, så skal det også deklareres på samme måde som med billederne. Men her kan de fleste kommunikationsafdelinger ånde lettet op. 

      Kravet gælder nemlig kun, hvis teksten publiceres for at “informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse” (f.eks. nyhedsjournalistik). Almindelig marketing, gode tilbud og virksomhedsnyheder går fri. Desuden bortfalder kravet fuldstændigt, hvis teksten har været undergået menneskelig redigering og kontrol – f.eks. hvis du kun har brugt AI til brainstorm eller korrekturlæsning.

      undefined-May-29-2026-02-58-02-8775-PM

      Set hos Medietrends.dk.

      DINE REDSKABER - DIT ANSVAR
      I AI-forordningens sprog er du en såkaldt “idriftsætter”. Det betyder, at du skal sikre dig, at de værktøjer, du bruger, overholder reglerne. Fx skal AI-tjenesterne automatisk indlejre usynlige, maskinlæsbare vandmærker i de billeder, du laver.

      Du skal også huske, at GDPR stadig eksisterer i en AI-tid. Du må altså ikke fodre en offentlig, ekstern AI (som gratisversionen af ChatGPT) med personoplysninger (navne, e-mails osv.). Undlad AI-håndtering af den slags data - eller brug en lukket AI-løsning med en stram databehandleraftale.

      DE SIDSTE DETALJER MANGLER
      Selv om forordningen træder i kraft efter sommerferien, arbejdes der stadig i kulissen. Lige nu venter vi på en mere konkret “brugsanvisningen” til loven og håndhævelsen. Måske kommer der helt konkrete krav til, hvordan din markering af AI-billeder skal laves.

      Men rammerne er sat. Det, der kommer i løbet af de næste par måneder, er udelukkende småjusteringer.

      LÆS MERE:  

      - Forordningen om kunstig intelligens
      - Har du styr på de nye AI-regler?
      - Ny AI-aftale i EU er vigtig pusterum for erhvervslivet

      (Opdateret 4. juni 2026)

      Publiceret 4. juni 2026