Peytz er dmarcian partner

– og det er vi stolte af. For DMARC og mailsikkerhed er vigtigere end nogensinde før.

Kontakt

Dmarcian er førende udbyder af DMARC – så her hos Peytz Mail er vi meget stolte af, at vi er Dmarcian partner. Med den intensive fokus på cybersikkerhed og mailsikkerhed er DMARC nemlig vigtigere og mere relevant end nogensinde før.

DMARC, som vi her hos Peytz Mail har plæderet for i mere end fem år, er især relevant, når du sender massemails som f.eks. nyhedsbreve og e-mail-marketing.

DMARC er en e-mail-godkendelsesprotokol, som beskytter beskytter dit afsenderdomæne mod misbrug – altså alt det skidt, som vi alle sammen oplever i vores indbakker som spam, spoofing, phishing, CEO fraud osv. Udover at beskytte dit brand og dine modtagere, ser vi også typisk en øget fremkommelighed af mails – altså en større hitrate mod indbakken frem for spammappen.

Med DMARC korrekt sat op (såkaldt reject-policy) instruerer vi så at sige modtagernes postservere om helt at afvise mails, der ikke kommer fra den legitime afsender.

Der er altså ingen grund til IKKE at implementere DMARC. Udover at DMARC er effektivt, er det også et relativt enkelt greb at ty til – og effekten er ikke til at tage fejl af. 

Se bare dette eksempel fra et afsenderdomæne, som i starten af marts IKKE kørte med den strengeste DMARC reject-policy. Mere end 300.000 e-mails på én dag fra andre (helt overvejende russiske) afsendere forsøgte at kompromittere vores kunde. Med det samme, da den strengeste reject-policy blev sat, stoppede strømmen af mails fra de falske afsendere. Let og effektivt!

Dmarcian partnerskab nyhedOplever du leveringsproblemer (typisk noget du kan konstatere ved bl.a. lavere åbnings- og klikrater end vanligt), som vi ved mange har gjort over de seneste par måneder, så kan selve infrastrukturen i form af dit nyhedsbrevssystem være et sted, du skal rette din opmærksomhed hen.

Vi har hjulpet afsendere med at komme igennem til deres store kunder, fordi disse kunder helt legitimt har set sig nødsaget til at stramme deres politik for, hvor mange mails de ønsker at slippe igennem – noget der kan koste dig dyrt på leveringsdygtigheden af dine massemails som f.eks. nyhedsbreve og e-mail marketing. Vi ser også i (blandt andet) vores egne indbakker, at strømmen af legitime mails fra udenlandske mail-systemer lander i spammappen med en faktor 10-20 stykker.

Oplever du noget tilsvarende, er du velkommen til at tage fat i os. Vi er også klar til at hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, du benytter DMARC eller har sat DMARC korrekt op. 

Kontakt os her

 

(Opdateret 7. november 2024)

Publiceret 6. oktober 2022