Det skal du have styr på, når du indsamler tilmeldinger til dit nyhedsbrev 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du indsamler tilmeldinger til dit nyhedsbrev, så kan du her blive klogere på,  hvilke regler du skal forholde dig til, så du undgår at komme i konflikt med kravene i Forbrugerombudsmandens Spamvejledning. 

Du skal overholde to stykker lovgivning

Når du indsamler tilmeldinger til dit nyhedsbrev, er der grundlæggende to stykker lovgivning, du skal overholde:

• Markedsføringslovens spamforbud §10 
• Persondataloven (GDPR).

Forbrugerombudsmandens Spamvejledning beskriver, hvad du skal have styr på for at kommunikere med modtagere på e-mail, SMS og andre digitale kanaler. Helt grundlæggende handler det om, at du skal have et ´aktivt og oplyst samtykke’ fra modtageren. 

"Markedsføringslovens § 10 siger: En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket."

Hvilke regler skal du være opmærksom på i forbindelse med tilmelding? 

Du skal i forbindelse med tilmeldingen indhente “et aktivt og oplyst samtykke” fra modtageren. Helt konkret betyder det, at de steder, hvor brugeren kan tilmelde sig dit nyhedsbrev, skal du tydeligt kommunikere følgende:

• Hvilken type kommunikation modtageren kan forvente – fx typen af indhold og frekvens. 
• Hvilket medie modtageren vil modtage kommunikationen på – i dette tilfælde e-mail. 
• Der skal kommunikeres tydeligt, at modtageren altid kan trække sit samtykke tilbage. 
• For at gøre det helt tydeligt, at modtageren aktivt tilmelder sig et nyhedsbrev, så kan du vælge enten at indsætte et afkrydsningsfelt eller proaktiv kommunikation i selve tilmeldingsknappen. 

• For at sikre, at modtageren har et “oplyst” samtykke, skal du i forbindelse med tilmeldingen linke til din privatlivspolitik. I selve privatlivspolitikken anbefaler vi, at du er transparent omkring den dataindsamling, der kan finde sted i forbindelse med nyhedsbrevet, såsom tracking af åbninger og klik. I vores egen privatlivspolitik skriver vi fx: "I forbindelse med udsendelse og interaktion med vores nyhedsbreve sker der indsamling af IP-adresse, information om operativsystem og terminaltype og information om klik og åbninger.

Dobbelt opt-in eller single opt-in?

Når du vælger, hvordan brugere skal tilmelde sig dit nyhedsbrev, står valget mellem to metoder: dobbelt opt-in og single opt-in. Hver metode har sine fordele og ulemper.

Dobbelt opt-in er en metode, hvor brugeren først udfylder en tilmeldingsformular og derefter bekræfter sin tilmelding via en e-mail. Dette sikrer, at kun personer med adgang til den angivne e-mailadresse bliver tilmeldt, og at adressen er gyldig og fungerer. Vi anbefaler altid dobbelt opt-in, da det beskytter mod falske eller fejlbehæftede tilmeldinger og sikrer højere datakvalitet. Ulempen er, at processen kræver en ekstra handling fra brugeren, hvilket kan føre til, at nogle ikke fuldfører bekræftelsen, og dermed kan du opleve færre tilmeldinger.

Selvom dobbelt opt-in ikke er et krav ifølge GDPR eller markedsføringsloven, anses det ofte som bedste praksis. Det gør det lettere at opfylde kravene om et aktivt og oplyst samtykke og at dokumentere dette. 

Single opt-in tilføjer derimod brugeren til din nyhedsbrevsliste straks efter, at de har udfyldt tilmeldingsformularen, uden yderligere bekræftelse. Denne metode gør processen hurtigere, hvilket kan reducere frafald og resultere i flere tilmeldinger. Ulempen er en øget risiko for fejl og spam: Forkerte eller falske e-mailadresser kan blive tilmeldt, og bots kan udløse uautoriserede tilmeldinger. Dette kan føre til klager, højere bounce rates og skade din e-mailperformance.

For at reducere risiciene ved single opt-in kan du implementere tekniske løsninger som CAPTCHA, men dobbelt opt-in forbliver den mest pålidelige og anbefalede metode.

Afkrydsningsfelt eller ej? 

Når du indsamler tilmeldinger til dit nyhedsbrev, kan du vælge at være så tydelig og præcis i din kommunikation, at modtageren ikke behøver aktivt at klikke i et afkrydsningsfelt – men nogen gange er det bare den mest enkle måde at indsamle et “aktivt” samtykke på. Med et afkrydsningsfelt er der hvert fald ingen tvivl om, at brugeren giver et aktivt samtykke. 

Hvis tilmeldingen til nyhedsbrev præsenteres i en kontekst, hvor tilmelding til nyhedsbrev ikke er formålet, SKAL der være et afkrydsningsfelt, som modtageren aktivt sætter kryds i. 

Altså i de tilfælde hvor brugeren ikke interagerer med din virksomhed med det direkte formål at tilmelde sig nyhedsbrevet – fx i forbindelse med køb af produkt i en e-shop eller lignende. Det er også vigtigt at informere om, at brugeren til hver en tid kan afmelde sig igen, og der skal naturligvis være et afmeldingslink i bunden af nyhedsbrevet.  

Altså er konklusionen

• Du skal overholde Markedsføringslovens spamforbud §10 og Persondataloven (GDPR), når du indsamler tilmeldinger 
• Du kan orientere dig om reglerne i Forbrugerombudsmandens Spamvejledning
• Samtykket skal være “oplyst” og “aktivt”, så du skal vurdere om de to ting er opfyldt i den måde tilmeldingsformularen er udformet på. 
• For at sikre, at modtageren har et “oplyst” samtykke, skal du i forbindelse med tilmeldingen linke til din privatlivspolitik.
• Der skal i forbindelse med tilmeldingen kommunikeres, at et samtykke altid kan tilbagekaldes.