Vi havde 11 forudsigelser om nyhedsbreve i 2025 - Fik vi ret?

Ramte vi skiven, da vi for et år siden gav jer vores 11 forudsigelser om nyhedsbreve i 2025? Se svarene her.

Kontakt

Kasper Villum Jensen

Det er svært at spå om fremtiden, men vi gjorde alligevel forsøget sidste år. I artiklen “Trends for nyhedsbreve i 2025: 11 ting du skal holde øje med” gav vi vores bud på de tendenser, som det var værd at følge i 2025. Nu er tiden kommet til at konkludere, om vi fik ret:

I 2025 forventede vi, at:

  1. Spamfiltre blev mere strikse
  2. Konkurrencen i indbakken blev hårdere
  3. Der blev brug for flere måleenheder
  4. Få gavn af den kunstige intelligens
  5. Blive truet af den kunstige intelligens
  6. Der kom flere “indbakker”
  7. Se stigende brug af engangs-mailadresser
  8. Microsoft ville kræve DMARC
  9. Se en vækst af automatiseringer 
  10. Nyhedsbreve ville opleve positive sideeffekter
  11. Der ville komme video i nyhedsbreve

1. Spamfiltre bliver mere strikse: Fokusér på interaktioner

Fik vi ret? JA: Massive mængder mails tvang Microsoft, Google og andre udbydere til at stramme garnet i 2025. Det har vi mærket i eget maskinrum, og eksperterne hos Validity/Litmus konkluderede noget lignende.

Samme eksperter udtaler desuden, at især Gmail er begyndt at fokusere meget på engagement som indikator for relevans. Det samme har Google i øvrigt selv understreget.

At det kan betale sig at få sine modtagere til at besvare og videresende nyhedsbreve fik vi også bevis for hos Videnskabsklubben, der delte deres erfaringer med os. 

2. Mange flere vil sende nyhedsbreve - forvent konkurrence

Fik vi ret? JA: Mængden af email-trafik fortsætter. I 2018 blev det globalt set sendt 281 milliarder mails om dagen. I 2025 steg tallet til 376 milliarder om dagen. Der er flere årsager til stigningen.

Men en af årsagerne skal findes i, at brancher og brugere, der ikke tidligere har været store email-brugere melder sig på banen. Fx kunstnere og musikere, som vi skrev om i dette indlæg.

3. Nye KPI’er?

Fik vi ret? JA: I 2025 blev det kun tydeligere, at man skal finde flere pejlemærker end blot åbningsrater og klikrater til at måle nyhedsbrevs-succes. Det er de mange automatiske åbninger aktiveret af sikkerheds-filtre og foretaget af robotter, der “forurener” statistikken. Åbningerne foretages for at beskytte dine modtagere, men de forplumrer dine tals nøjagtighed.

Få opsat tracking på dine nyhedsbrevslinks, så du styrker dit overblik. Læs mere om hvordan du måler effekten af dine nyhedsbreve

4. Den kunstige intelligens gør nyhedsbreve bedre

Fik vi ret? JA: Nærmest dagligt bliver de forskellige LLM’er bedre og mere forfinede. Nye tjenester og muligheder opstår i samme tempo. Så hvis du har lysten og tiden, så har du også redskaberne til at gøre dine nyhedsbreve bedre - og forbedre effekten af dem.

Brug superkræfterne til at analysere data. Brug dem som sparringspartner til at optimere fx emnelinjer og indhold. Eller brug dem til at skabe billeder og grafikker.

5. Den kunstige intelligens bliver din fjende

Fik vi ret? DELVIST: Vi spåede, at kunstig intelligens i 2025 ville overtage noget af kontrollen med dine nyhedsbreve. Fx at dine emnelinjer risikerer at blive overskrevet af AI-resuméer. Det har endnu ikke materialiseret sig i en grad, der er problematisk. Men udviklingen er i gang og værd at holde øje med. Googles Gemini er fx netop flyttet ind i Gmail.

På sigt kan det betyde, at brugerfladen mere tager form som en kommandocentral - end en traditionel indbakke.Der har været udenlandske eksempler på, at Gmails bots scannede nyhedsbreve og trak fx rabatkoder op i emnelinjen. Det er fordelagtigt for en modtagers overblik, men det kan betyde, at modtageren ikke ser alle de budskaber og den personalisering, du som afsender havde i din email.

Vores anbefaling er, at du fortsætter med at lave beskrivende og kreative overskrifter til dine nyhedsbreve. Skriv som et menneske til mennesker!

6. Apple vil også kategorisere dine mails

Fik vi ret? JA: Lidt forsinket begyndte Apple at kategorisere mails i indbakken. Præcis som Gmail længe har gjort i faneblade som “Primær”, “Promoveringer”, “Sociale Netværk” osv. Funktionen kan nemt fravælges.

Da Google introducerede funktionen var der en frygt for, at det ville dræbe effekten af email-markedsføring. Ragnarok udeblev. Og det vil det sandsynligvis også gøre denne gang. 

Det er også værd at gentage, at mailklienternes kategori-opdeling ikke nødvendigvis kun er en ulempe - men også en mulighed, der kan udnyttes.

7. Engangs-mailadresser vinder frem

Fik vi ret? NEJ: Apple-brugere har længe haft funktionen “Hide My Email”, der tillader dem at skabe anonyme engangs-adresser, hvis de skal bruge en mailadresse, men ikke har lyst til at bruge deres egen identitet.

Vi gættede på, at Gmail i 2025 ville lancere den lignende funktion “Shielded Email”, men den lader til at forblive i afgrænsede tests. Derfor er brugen af engangs-mailadresser ikke eksploderet, som vi spåede den til at gøre, hvis milliarder af Gmail-brugere havde fået den.Men

Gmail kan på en anden måde skabe bølgeskvulp og forvirring blandt nyhedsbrevs-sendere. Tjenesten lade for første gang folk ændre deres Gmail-adresse. Det er jo rart, hvis man stadig har adressen Smukzak1983@gmail.com, at man kan skifte.Men for masse-afsendere af mails og internettjenester kan det skabe forvirring om, hvem man kommunikerer med. Skaberen af danske 10er Mikkel Malmberg har fx oplevet, at brugere af Apples Hide My Email glemmer at de brugte den. Og så opstår forvirringen

8. DMARC blev – endnu mere – vigtig

Fik vi ret? JA: I slutningen af 2025 strammede Gmail håndhævelsen af deres tidligere DMARC-krav. Så mail-autentifikation har aldrig været vigtigere.

Husk, at du altid kan kontakte Peytz Mail, hvis du har spørgsmål til DKIM, SPF, DMARC og lignende tekniske opsætninger.

9. Tiden er – altid – moden til automatiseringer

Fik vi ret? JA: Automatisering var ikke en nyskabelse i 2025. Men det har været en længerevarende tendens, som på ingen måde løjede af i 2025. Det oplevede vi på egen krop i form af spørgsmål og opgaver fra vores mange kunder i det forgangne år.

Fx opsætning af velkendte velkomstmails men også specifikke lærings-flows, som vi i fællesskab med Viden På Tværs har opsat.

10. Husk nyhedsbreves positive afsmitning

Fik vi ret? DELVIST: Vi plæderede sidste år for, at man skulle se mere holistisk på sin nyhedsbrevs-strategi. Og den pointe står stadig. Påstanden bliver understøttet lidt filosofisk her. Men du kan også få den mere akademiske version som i denne analyse, der fandt frem til, at en marketingkampagne faktisk leverede 82 procent af dens omsætning, laaangt tid efter den var udsendt. Måske det kan inspirere dig til at kigge på mere end blot åbningsrater - og ikke kun måle et nyhedsbrevs succes lige efter udsendelse.

11. Video i nyhedsbreve

Fik vi ret? NEJ: Der er en konstant interesse for at lægge videoer i nyhedsbreve, fordi vi er vant til at kunne gøre det på mange andre platforme. Men emails er bare anderledes.

Dags dato er det stadig mindre end 15 procent af verdens mailklienter, der understøtter direkte afspilning af video. Primært fra Apple. Så selvom det teoretisk set kan lade sig gøre, så er det skønne spildte kræfter at kaste sig ud i. Brug stadig et screenshot med en play-knap i nyhedsbrevet, der opfordrer folk til at klikke sig videre til en video. Og hvis du insisterer på at have “levende billeder” med i dine breve, så leg med GIF’er. Gerne med vores anbefalinger in mente.

Vi er ret tilfredse med vores spådomme for 2025. Tør du gætte på udviklingen i 2026? Send os en mail. Hvilke trends og tiltag bliver dominerende for nyhedsbreve i dette år?

 

(Opdateret 23. januar 2026)

Publiceret 20. januar 2026